|
Som medlem af den danske folkekirke har vi et valg. Vi kan som folkekirkemedlemmer vælge at være i sognemenigheden eller være i valgmenigheden.
 (Billede af valgmenighedens hus)
Hvad er en valgmenighed?
Kjellerup og omegns Valgmenighed er en del af den danske folkekirke. Ligesom friskolen er et alternativ til folkeskolen, er valgmenigheden en anden mulighed inden for folkekirken. Valgmenighedens gudstjenester og møder er åbne for enhver, der har lyst til at være med, og valgmenighedens kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) har samme gyldighed som i den øvrige folkekirke.
Hvordan fungerer en valgmenighed?
En valgmenighed er organiseret som en forening med egen bestyrelse og egen økonomi. Kjellerup og Omegns Valgmenighed ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der er valgt på den årlige generalforsamling. Valgmenighedens medlemmer, repræsenteret ved den valgte bestyrelse, har frihed til at bestemme, hvordan menighedens virke skal være samt styre økonomien. Valgmenighedens medlemmer afholder selv alle udgifter til valgmenighedens drift, herunder lønninger og vederlag for brug af kirkerne. Levring, Hørup og Vinderslev kirker lejes på skift gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
Medlemskab af en valgmenighed kan sidestilles med sognebåndsløsning, idet man som medlem af valgmenigheden forbliver medlem af folkekirken, men udgår af valglisten til det lokale menighedsråd. I stedet har valgmenighedsmedlemmerne mulighed for at tage direkte del i valgmenighedens ledelse gennem generalforsamlingen og valg af bestyrelse. Økonomisk er valgmenigheder selvfinansierende og modtager ikke tilskud fra staten.
Hvad koster det?
Valgmenighedens medlemmer betaler ikke kommunal kirkeskat. Derimod betales til valgmeningheden et årligt kontingent, som opkræves 2 gange årligt. Kontingentets størrelse svarer stort set til det beløb, andre betaler i kommunal kirkeskat.
Hvorfor en valgmenighed?
De grundtvigske valgmenigheder lægger vægt på N.F.S. Grundtvigs tanker. Kjellerup og Oemgns Valgmenighed blev oprettet i 1917 som et grundtvigsk alternativ til Indre Mission. Kirkeligt lægges vægt på N.F.S. Grundtvigs tanker om, at den kristne menighed primært bygger på generationernes bekendelse og fejring af dåb og nadver ved gudstjenesten - og kun sekundært bygger på bibelskriften. Folkeligt lægges vægt på Grundtvigs tanker om, at vi altid er med både i historien og i naturen. Fortælling, poesi og fantasi er en af måderne til at erkende dette - sådan som det er blevet praktiseret i generationer af grundtvigske folkehøjskoler og friskoler.
Arrangementer
Valgmenigheden er et fællesskab om gudstjenesten med dåb og nadver. Samtidig er valgmenigheden et folkeligt fællesskab med en bred vifte af møder og arrangementer.
- Foredrag
- Fortælling
- Udflugter
- Studiekreds
- Koncert
- Kirkefrokost og kirkekaffe
Arrangementer for børnefamilier
'Persillesovs', som er fællesspisning i valgmenighedens sal med børnesange og fortælling for småbørn og deres forældre. Juletræsfest hvert år 4. juledag med fortælling i kirken og juletræ i salen.
Arrangementer for mindre skolebørn
Fortælling før jul og før påske for børn på 8 år. Påskelotto for børn mellem 9 og 12 år.
Arrangementer for konfirmander
Undervisning i valgmenighedens sal i kristendomskundskab. Undervisning uden for huset, f.eks. tages på kirke- og teatertur.
|