Historie

Højskole i Thorning

Lærer P.K.E. Stensig i Thorning var foregangsmand for det grundtvigske livssyn på Kjellerupegnen. Stensig brugte, som mange i folkeoplysningens første tid, kæmpeviser, myter og sagn som udgangspunkt for sine højskoleforedrag. Han holdt nogle vintre aftenskole om folkelige og menneskelige spørgsmål. Dette lagde i 1867 grundlaget for en højskole i Thorning.

Jørgen Peter Skorstengaard var på det første elevhold. Han og hans hustru, en gårdmandsdatter fra Levring, gik til møder i Thorning og løste sognebånd til den grundtvigske pastor, Holten, der blev ansat i 1868. Holten værdsætte højskolearbejdet og holdt foredrag på Thorning Højskole, der desværre måtte lukke kort efter hans ansættelse.

Frederik Bülow Bruun

På herregården Palstrup, i nærheden af Levring, introducerede godsejer G. Plenge, befolkningen for den nye grundtvigske livsholdning. På disse møder, hvor blandt andre pastor Christiani fra Bjerregrav talte, fandt ægteparret Skorstengaard sig tilpas, mens den stærk rationalistisk præsts prædikener i Levring absolut ikke interesserede dem. Ved præsteskiftet i Levring i 1878, var det uden tvivl Jørgen Peder Skorstensgaards fortjeneste, at der blev ansat en grundtvigsk præst, Frederik Bülow Bruun.

Pastor Bruuns far var hovedpræst i Sønderborg, men blev fordrevet af tyskerne. Hans mor var datter af sejrherren i Fredericiaslaget (1849), general Bülow. Det folkelige og nationale optog pastor Bruun. I begyndelsen var samarbejde med Indre Mission udemærket, men der opstod uoverensstemmelser. I stedet blev han en af de vigtigste grundtvigske ledere på egnen og banede vejen for en højskole i Levring i 1897, med Eline Begtrup som forstander.

Ny præst – nye tider

Den nye præst adskilte sig fra forgængeren. Tidligere fyldte embedsforretninger mest. Nu var det møder, foredrag, litteraturaftner, bibellæsninger og gudstjenester. Pastor Bruun åbnede sit hjem for sognets folk, og holdt bibellæsning forskellige steder i pastoratet. Sognene blev præget i grundtvigsk retning ved forkyndelse i kirken, men også ved folkelige møder med historiske, litterære og samfundsmæssige emner, ikke mindst på Levring Højskole, hvor der ved efterårsmøderne kunne samles et par tusinde mennesker.

Et par gange klagede indremission over pastor Bruuns embedsførelse, men Bruun fik medhold hos biskoppen. Hans sunde kristne forkyndelse kom til at præge menighederne i Levring og Hørup. I 1911 fik han et slagtilfælde og blev talelammet. Embedet blev passes af nabopræster, indtil Bruun i 1913 måtte tage sin afsked.

Et Grundtvigsk livssyn

Det lykkedes derefter Indre Mission med knebent flertal at få ansat Peter Piinholt Johansen. Mange havde svært ved at acceptere Piinholt Johansen stærke domsforkyndelse. Der opstod kredse med mere grundtvigsk livssyn. Før stiftelsen af valgmenigheden, holdt disse kredse gudstjenester med præster, som eksempelvis pastor Peter Kæstel, en ivrig højskolemand. Han havde været lærer på Salling Højskole i Jebjerg hos Axel Axelsen, samt medforstander på den i 1911 nyoprettede Krabbesholm Højskole.

Peter Kæstel

Peter Kæstel var 47 år, da han modtog kredsens opfordring til at blive valgmenighedspræst, og hans indsættelse i Hørup Kirke 14. oktober 1917 regnes for menighedens stiftelsesdag.

Ved oprettelsen var der ca. 280 medlemmer. Efterhånden voksede medlemstallet – især da Vinderslevs grundtvigske kreds sluttede sig til. De fleste var sognebåndsløsere til provst Hans Chr. Larsen i Thorning, og efter hans død meldte de sig ind i Kjellerup og Omegns Valgmenighed.

Der blev ikke bygget en valgmenighedskirke. I stedet fik menigheden tilladelse til at benytte kirkerne i Levring, Hørup og Vinderslev. I begyndelsen boede familien Kæstel til leje i et hus på Kjellerup Torv, men i 1919 lykkedes det menigheden at overtage bygningen, overfor Hørup Kirke, der i perioden 1837 – 1909 havde været ting- og arresthus.

Peter Kæstel var en farverig person. Den Gud, han forkyndte om, var mere storsindet end fordømmende. Kæstel døde ganske pludseligt i april 1932, kun 62 år.

Gunner Lund-Sørensen

Efterfølgeren Gunner Lund-Sørensen, var præstesøn fra Roholte ved Faxe og havde tidligere været sognepræst i Voldum og Rud ved Randers. Han var 29 år ved indsættelsen. I hans gudstjenester indtog dåb og nadver en central plads, og hans virke blev et vigtigt bindeled for menigheden under 2. verdenskrig. Trods stor popularitet forlod pastor Lund-Sørensen Valgmenigheden efter 15 års virke, for at blive præst i faderens sogn i Roholte på Sjælland.

Sigurd Skovmand

Valgmenighedens 3. præst var Sigurd Skovmand, der ved indsættelsen i 1947 var 37 år gammel. Også han havde tidligere været sognepræst. Han forkyndte evangeliet som et glædeligt budskab. Han valgte efter 9 år at blive sognepræst i Gamborg og Udby på Fyn og siden residerende kapellan ved Ansgar kirke i Odense.

Svend Aage Kamp

I 1956 kom Svend Aage Kamp til. Han kom 34 år gammel fra en stilling som højskolemand i Vestbirk. Sin barndom og ungdom havde han tilbragt i Indien, hvor faderen virkede som missionær. Kamp var dybsindig i sine prædikener. Arven fra højskolen var til at få øje på. Ved siden af præstegerningen var han lærer på Levring Efterskole. Skolen blev oprettet i 1923, hvor Levring Højskole havde haft til huse. Han engagerede sig stærkt i ungdommen gennem studiekredse og folkedans.

Han efterlod sig et tomrum, da han valgte at forlade Kjellerup for at blive valgmenighedspræst for Odense Valgmenighed. Der kom til at gå nogen tid, inden man fandt hans afløser. Det blev den 57 årige Edmund Frederiksen.

Edmund Frederiksen

Edmund Frederiksen var journalist, og kendt som “Kirke-Frederik”, da han redigerede kirkesiden i Berlingeren. Trods fravær af teologisk uddannelse, kunne han sit stof og var ofte gæsteprædikant. Han var formand for menighedsrådet ved Holmens Kirke og havde et tæt samarbejde med pastor Harald Sandbæk. Han udtrykte, at han i sin forkyndelse stod på skuldrene af Morten Pontoppidan og Harald Sandbæk. Det voldte ikke biskop Høirup problemer at godkende ham som valgmenighedspræst. Karen og Edmund Frederiksen var et afholdt præstepar. Frederiksens prædikener var med en hældning til det tidehvervske altid velforberedte og letforståelige. Altid fandt han søndagens gode og glædelige budskab. Valgmenigheden var i hans periode præget af kraftig vækst.

I 1979 var medlemstallet over 700 medlemmer. Med baggrund i en god økonomi påbegyndes en større og hårdt tiltrængt restaurering af valgmenighedens hus. Det kom imidlertid til at knibe med at holde budgettet, og med en truende konkurs gik bestyrelsen igang med at få medlemmerne til at indgå forpligtelseserklæringer. Desværre valgte Edmund Frederiksen samtidig at gå på pension pga. alder, og der opstod en svær tid, der kostede mange medlemmer og dermed ringere økonomi.

Karen Marie Ravn

Det er under storm og svær søgang, en skude skal bevise sin duelighed og ret til at sejle på havet. En stærk og trofast skare skrev under på forpligtelseserklæringerne. Den økonomiske fremtid var sikret. Kort efter blev Karen Marie Ravn ansat. Hun var ved indsættelsen i 1983 33 år gammel. I Karen Marie Ravn fik valgmenigheden en præst, der dygtigt og energisk engagerede sig i alle valgmenighedens anliggender. Karen Marie gik på pension i 2016, efter 33 år.

Johan Christian Nord blev indsat som valgmenighedspræst i Kjellerup Valgmenighed i 2016.