Historie

Højskole i Thorning

Lærer P.K.E. Stensig i Thorning var foregangsmand for det grundtvigske livssyn på Kjellerupegnen. Stensig brugte, som mange i folkeoplysningens første tid, kæmpeviser, myter og sagn som udgangspunkt for sine højskoleforedrag. Han holdt nogle vintre aftenskole om folkelige og menneskelige spørgsmål. Dette lagde i 1867 grundlaget for en højskole i Thorning.

Jørgen Peter Skorstengaard var på det første elevhold. Han og hans hustru, en gårdmandsdatter fra Levring, gik til møder i Thorning og løste sognebånd til den grundtvigske pastor, Holten, der blev ansat i 1868. Holten værdsætte højskolearbejdet og holdt foredrag på Thorning Højskole, der desværre måtte lukke kort efter hans ansættelse.

Frederik Bülow Bruun

På herregården Palstrup, i nærheden af Levring, introducerede godsejer G. Plenge, befolkningen for den nye grundtvigske livsholdning. På disse møder, hvor blandt andre pastor Christiani fra Bjerregrav talte, fandt ægteparret Skorstengaard sig tilpas, mens den stærk rationalistisk præsts prædikener i Levring absolut ikke interesserede dem. Ved præsteskiftet i Levring i 1878, var det uden tvivl Jørgen Peder Skorstensgaards fortjeneste, at der blev ansat en grundtvigsk præst, Frederik Bülow Bruun.

Pastor Bruuns far var hovedpræst i Sønderborg, men blev fordrevet af tyskerne. Hans mor var datter af sejrherren i Fredericiaslaget (1849), general Bülow. Det folkelige og nationale optog pastor Bruun. I begyndelsen var samarbejde med Indre Mission udemærket, men der opstod uoverensstemmelser. I stedet blev han en af de vigtigste grundtvigske ledere på egnen og banede vejen for en højskole i Levring i 1897, med Eline Begtrup som forstander.

Ny præst – nye tider

Den nye præst adskilte sig fra forgængeren. Tidligere fyldte embedsforretninger mest. Nu var det møder, foredrag, litteraturaftner, bibellæsninger og gudstjenester. Pastor Bruun åbnede sit hjem for sognets folk, og holdt bibellæsning forskellige steder i pastoratet. Sognene blev præget i grundtvigsk retning ved forkyndelse i kirken, men også ved folkelige møder med historiske, litterære og samfundsmæssige emner, ikke mindst på Levring Højskole, hvor der ved efterårsmøderne kunne samles et par tusinde mennesker.

Et par gange klagede indremission over pastor Bruuns embedsførelse, men Bruun fik medhold hos biskoppen. Hans sunde kristne forkyndelse kom til at præge menighederne i Levring og Hørup. I 1911 fik han et slagtilfælde og blev talelammet. Embedet blev passes af nabopræster, indtil Bruun i 1913 måtte tage sin afsked.

Et Grundtvigsk livssyn

Det lykkedes derefter Indre Mission med knebent flertal at få ansat Peter Piinholt Johansen. Mange havde svært ved at acceptere Piinholt Johansen stærke domsforkyndelse. Der opstod kredse med mere grundtvigsk livssyn. Før stiftelsen af valgmenigheden, holdt disse kredse gudstjenester med præster, som eksempelvis pastor Peter Kæstel, en ivrig højskolemand. Han havde været lærer på Salling Højskole i Jebjerg hos Axel Axelsen, samt medforstander på den i 1911 nyoprettede Krabbesholm Højskole.

Peter Kæstel

Peter Kæstel var 47 år, da han modtog kredsens opfordring til at blive valgmenighedspræst, og hans indsættelse i Hørup Kirke 14. oktober 1917 regnes for menighedens stiftelsesdag.

Ved oprettelsen var der ca. 280 medlemmer. Efterhånden voksede medlemstallet - især da Vinderslevs grundtvigske kreds sluttede sig til. De fleste var sognebåndsløsere til provst Hans Chr. Larsen i Thorning, og efter hans død meldte de sig ind i Kjellerup og Omegns Valgmenighed.

Der blev ikke bygget en valgmenighedskirke. I stedet fik menigheden tilladelse til at benytte kirkerne i Levring, Hørup og Vinderslev. I begyndelsen boede familien Kæstel til leje i et hus på Kjellerup Torv, men i 1919 lykkedes det menigheden at overtage bygningen, overfor Hørup Kirke, der i perioden 1837 - 1909 havde været ting- og arresthus.

Peter Kæstel var en farverig person. Den Gud, han forkyndte om, var mere storsindet end fordømmende. Kæstel døde ganske pludseligt i april 1932, kun 62 år.

 

Peter Kæstel
Peter Kæstel

Gunner Lund-Sørensen

Efterfølgeren Gunner Lund-Sørensen, var præstesøn fra Roholte ved Faxe og havde tidligere været sognepræst i Voldum og Rud ved Randers. Han var 29 år ved indsættelsen. I hans gudstjenester indtog dåb og nadver en central plads, og hans virke blev et vigtigt bindeled for menigheden under 2. verdenskrig. Trods stor popularitet forlod pastor Lund-Sørensen Valgmenigheden efter 15 års virke, for at blive præst i faderens sogn i Roholte på Sjælland.

Gunner Lund-Sørensen
Gunner Lund-Sørensen

Sigurd Skovmand

Valgmenighedens 3. præst var Sigurd Skovmand, der ved indsættelsen i 1947 var 37 år gammel. Også han havde tidligere været sognepræst. Han forkyndte evangeliet som et glædeligt budskab. Han valgte efter 9 år at blive sognepræst i Gamborg og Udby på Fyn og siden residerende kapellan ved Ansgar kirke i Odense.

Sigurd Skovmand
Sigurd Skovmand

Svend Aage Kamp

I 1956 kom Svend Aage Kamp til. Han kom 34 år gammel fra en stilling som højskolemand i Vestbirk. Sin barndom og ungdom havde han tilbragt i Indien, hvor faderen virkede som missionær. Kamp var dybsindig i sine prædikener. Arven fra højskolen var til at få øje på. Ved siden af præstegerningen var han lærer på Levring Efterskole. Skolen blev oprettet i 1923, hvor Levring Højskole havde haft til huse. Han engagerede sig stærkt i ungdommen gennem studiekredse og folkedans.

Han efterlod sig et tomrum, da han valgte at forlade Kjellerup for at blive valgmenighedspræst for Odense Valgmenighed. Der kom til at gå nogen tid, inden man fandt hans afløser. Det blev den 57 årige Edmund Frederiksen.

Svend Aage Kamp
Svend Aage Kamp

Edmund Frederiksen

Edmund Frederiksen var journalist, og kendt som "Kirke-Frederik", da han redigerede kirkesiden i Berlingeren. Trods fravær af teologisk uddannelse, kunne han sit stof og var ofte gæsteprædikant. Han var formand for menighedsrådet ved Holmens Kirke og havde et tæt samarbejde med pastor Harald Sandbæk. Han udtrykte, at han i sin forkyndelse stod på skuldrene af Morten Pontoppidan og Harald Sandbæk. Det voldte ikke biskop Høirup problemer at godkende ham som valgmenighedspræst. Karen og Edmund Frederiksen var et afholdt præstepar. Frederiksens prædikener var med en hældning til det tidehvervske altid velforberedte og letforståelige. Altid fandt han søndagens gode og glædelige budskab. Valgmenigheden var i hans periode præget af kraftig vækst.

I 1979 var medlemstallet over 700 medlemmer. Med baggrund i en god økonomi påbegyndes en større og hårdt tiltrængt restaurering af valgmenighedens hus. Det kom imidlertid til at knibe med at holde budgettet, og med en truende konkurs gik bestyrelsen igang med at få medlemmerne til at indgå forpligtelseserklæringer. Desværre valgte Edmund Frederiksen samtidig at gå på pension pga. alder, og der opstod en svær tid, der kostede mange medlemmer og dermed ringere økonomi.

Edmund Frederiksen
Edmund Frederiksen

Karen Marie Ravn

Det er under storm og svær søgang, en skude skal bevise sin duelighed og ret til at sejle på havet. En stærk og trofast skare skrev under på forpligtelseserklæringerne. Den økonomiske fremtid var sikret. Kort efter, i 1983, blev Karen Marie Ravn ansat.

Forinden havde årene været turbulente, man var godt på vej ud af en meget vanskelig økonomisk situation, der havde reduceret medlemsskaren med 25%. Ved generalforsamlingen i 1986 kunne formand Knud Primdal i sin beretning dog konstatere, at det var gået støt fremad lige siden, økonomien var blevet rettet op, medlemsflugten standset. Karen Marie blev siddende i 33 år, dog alle år ikke i præsteboligen, for efter nogle år giftede hun sig med Klaus Drivsholm og flyttede til Allingskovgård. Da Karen Marie i 1989 fyldte 40 år, lejede hun Mausing Forsamlingshus og inviterede blandt andre alle valgmenighedens medlemmer med sin fødselsdagsfest! Der var så mange, der gerne ville være med, at bestyrelsen måtte træde til og sørge for, at græsset på marken overfor forsamlingshuset blev slået, og der blev lejet og opstillet et stort telt med plads til alle. Fødselarens ønske var blandt andet, at der skulle danses folkedans, og det kom så til at forgå i huset.

Da Karen Marie havde været her i 25 år, udtalte hun, at hun havde begravet ca. 380 personer, hvoraf de fleste var lokale valgmenighedsmedlemmer, så hvis ikke der havde været tilgang undervejs, ville valgmenigheden nærmest være uddød. Det er den heldigvis ikke, der har været tilgang. Hvor det tidligere var almindeligt, at mange af medlemmernes børn blev her på egnen og således næsten automatisk også forblev medlemmer, er det ikke mere så selvfølgeligt, at næste generation bevarer tilknytningen, når de flytter væk for at tage uddannelse og senere slå sig ned et andet sted! Derfor har der gennem årene været mange overvejelser over, hvad der skal til for at sikre fremtiden? Da en af vores tidligere formænd, højskoleforstander P.K. Nielsen, aflagde sin sidste formandsberetning, sagde han bl.a. : ” Det grundtvigske syn har stadig noget at sige os i disse moderne tider, men vi må ikke være så grundtvigske, at vi ikke udvikler os”.

Kirken – og de unge

Det bekymrede spørgsmål: ”Hvad med kirken og de unge?” har man i valgmenigheden stillet sig mange gange i årenes løb. Karen Marie har på et tidspunkt givet udtryk for, at selv om tiden måske var gået fra udtrykket ”de unge”, var der stadig grund til at spørge til, hvad der kan gøres for at formidle kristendom til de næste generationer. Udviklingen er over de sidste 30 år gået så stærkt, at det i 2017 næsten er som at tænke tilbage på en anden verden med et meget begrænset udbud at tv-udsendelser, uden pc og mobiler osv. Allerede I 1980-erne, ved starten af Karen Maries ansættelse, var unge menneskers opvækstvilkår og tilværelse helt anderledes. Kristendomsundervisningen i skolen var ændret til at være kundskabsmeddelende og uden sammenhæng med familiens daglige liv. Men selvom spørgsmålet om de unge stadig lå i luften, var præstens indsats dengang mere koncentreret om de gamle – foruden naturligvis den almindelige konfirmandundervisning.

Omkring 1990 var spørgsmålet om de unge helt forstummet, da det gik det op for præsten, at de forældre, der var bare lidt yngre end deltagerne i Kampps ungdomsmøder, faktisk manglede ord og begreber til at formidle kristendom til næste generation. I valgmenighedens grundtvigske miljø har det været en selvfølge, at oplæring i den kristelige børnelærdom var hjemmets sag, som alt andet personligt kan det ikke overlades til andre, men nu begyndte man alligevel at holde juletræsfest med forkyndende fortælling, børnefamiliegudstjenester og i 1997 minifortælling før jul og påske for de 9-årige, og fik derved også lidt forbindelse til forældrene. Senere blev børnefamiliegudstjenesterne flyttet fra kirkerummet til salens folkelige rum.

Efterhånden kom der også i en årrække persillesovsaftener med valgmenighedens børnefamilier, hvor man efter fællesspisning samledes til fortælling og fællessang, og i 2005 begyndte Karen Marie at holde babysalmesang, hvor de voksne sang for deres spædbørn, og på den måde kunne præsten møde forældregenerationen på en ny måde. Et andet nyt tiltag fra samme periode var aftnerne med elementær kristendom for voksne, hvor det var mulighed for at få sin viden om kristendom ført ajour. Et meget populært tiltag for den yngre del af medlemsskaren var konfirmandturene, hvert andet år fra 1987 flerdages tur til København og hvert andet år (fra 1988) ad Hærvejen til Jelling og derfra videre til Slesvig, Hedeby, Skovby og Noldemuseet. Efterhånden blev konfirmanderne også inviteret med til rockmusicals, filmforstillinger eller teaterture, når det var noget på plakaten i rimelig afstand, som passede godt til deres aldersgruppe.

Kirkerummet

Gudstjenestens bønner har præst og menighed til enhver tid frihed til at ændre, og det har Karen Marie også benyttet sig lidt af. I 1992 indførte Den danske Folkekirke efter et langvarigt kommissionsarbejde en ny alterbog med højmesseordning og forskellige variationsmuligheder i ritualerne og (som noget nyt) med tekster fra Det gamle Testamente til hver enkelt søn- og helligdag i hele kirkeåret. De supplerer søndagenes tekster fra Det nye Testamente, hvoraf halvdelen har været brugt i tekstrækken, siden den kristne gudstjeneste blev etableret nede i Middelhavslandene med faste læsninger. Den nye alterbog blev også taget i brug af Kjellerup Valgmenighed til gudstjeneste, men valgmenigheden beholdt to særlige træk ved gudstjenesten også efter 1992:

For det første bibeholdt man valgmenighedens egen skik med at holde nadver med den tavse uddeling, som efter prøveritualet var indført først i 1970érne i Edmund Frederiksens tid, sådan at brød og vin blev uddelt uden uddelingsord til hver enkelt.

For det andet bevaredes det lille indslag på to sætninger, inden den faste nadversalme nr. 287: Kraften fra det høje. Indslaget henviser til, at vi allerede har tilgivelsen fra dåben. De bønner i ritualet, der omkranser nadverhandlingen, blev af præsten en søndag i 2014 udskiftet ritualbogens nadverbøn med en nyformuleret nadverbøn efter inspiration dels fra bogen ”Gudstjenestens bønner 1” med nadverbønner af Jørgen Demant og Jesper Hyldahl.

Ændringer i ansættelse

På en ekstraordinær generalforsamling i 2003 blev det vedtaget at ændre vedtægterne, så antallet af bestyrelsesmedlemmer nedsattes fra 11 til 7, samtidig ophævedes den tidligere fordeling, så det herefter var ligegyldigt, hvor i sognene bestyrelsesmedlemmerne boede. Et par år tidligere havde valgmenighedens bestyrelse erkendt, at der var grund til at være ekstra opmærksom på økonomien. Udskrivningsgrundlaget var faldende på grund af skatteomlægningen, udgifterne ville følge den almindelige prisudvikling, og udskrivningsgrundlaget ville samtidig blive mindre, da medlemmernes gennemsnitsalder også var stigende. Efter mange drøftelser blev resultatet, at Karen Marie Ravns stilling blev ændret til en 75% stilling fra 2004.  Indtrykket var dog, at hun stadig brugte fuld tid bortset fra gudstjenesterne, men hun har selv givet udtryk for, at der nu var mere tid til at besøge de ældre og læse skønlitteratur. Med sin interesse og uddannelse som cand.phil i dansk litteratur har hun i mange år stået for en litteraturkreds for valgmenighedens medlemmer og Aktive kvinder i Kjellerup.

Karen Marie Ravn var bare 33 år, da hun kom hertil som præst for Kjellerup og omegns Valgmenighed og blev her i 33 år. Da hun holdt, var valgmenigheden 99 år, hvilket vil sige, at hun havde klaret en tredjedel af tiden, mens der havde været 5 præster om resten! Det kan ikke overraske dem, der har oplevet Karen Marie og hendes ihærdige indsats for valgmenigheden, og i formandsberetningerne fra generalforsamlingerne bliver Karen Marie gang på gang takket, blandt andet, fordi hun var så flittig til at besøge valgmenighedens medlemmer, specielt de ældre. I Karen Marie Ravn fik valgmenigheden en præst, der dygtigt og energisk engagerede sig i alle valgmenighedens anliggender.

Karen Marie Ravn
Karen Marie Ravn

Johan Christian Nord.

Johan Christian Nord blev indsat som valgmenighedspræst i Kjellerup Valgmenighed i 2016.

Johan Christian Nord
Johan Christian Nord